Mandø redningsbåd køres ud
Mandø Museum &
Lokalarkiv

Mandø år efter år


1231
Den ældste omtale af øen findes i Kong Valdemar Sejers Jordebog fra 1231, hvor den kaldes Mannø/Mannæø.

Myten om, at prinsesse Dagmar af Bøhmen landede på øen, da hun kom til Danmark for at blive gift med Danmarks konge Valdemar Sejr i 1205 har baggrund i en folkevise som ikke kan tillægges historisk værdi.

Det er også blot et sagn, når det fortælles, at Dagmar gav Mandø Hølade til Mandøboerne som tak for deres velkomst til hende.

"For Mandø kaste de deris Ancker,
alt paa din huide Sand:
Toge de hin unge Frøiken Dagmar,
de løffte hende først paa Land.

Mindesten for Dronning Dagmar, rejst af Arthur Vaag, der var læge på Mandø.
Mindesten for Dronning Dagmar, rejst af Arthur Vaag, der var læge på Mandø.



1321
omlægges et provsti og fra en skriftlig omtale heraf, ved vi, at øen er beboet og har en kirke, I den nuværende kirke står en døbefont, der dateres til midten af 1200-tallet. Da den utvivlsomt stammer fra Mandøs første kirke daterer den også denne kirkes byggeår.

Mejers kort over Vadehhavet 1643

Udsnit af Johannes Mejers kort fra 1643

1400 - 1500tallet
I middelalderen lå bebyggelsen på den nordligste del af øen mod vest, hvor kirken også var opført.
Befolkningen ernærede sig af fiskeri og lidt landbrug.

Landskabet i Vadehavet er hele tiden under forandring ¨på grund af tidevand og stormflod. Forandringer som let og derfor ofte undervurderes.
Syd for Mandø lå Riper Dyb der ledte skibstrafikken øst om Mandø og ind til Ribe og til Hvidding Nakke, som var udskibningstedet for den store eksport af okser, der blev sendt sydpå ad søvejen.
I 1500tallet begyndte denne vandvej at tilsande samtidig med at render mellem Fanø og Mandø blev større og dybere
Det er muligt, at en stormflod i1532og i 1558 satte ekstra fart i disse ændringer. Skibstrafikken til Ribe gik herefter mellem Fanø og Mandø gennem Knude Dyb.
1558
Stormfloden 1558 var en katastrofe for øens beboere. Der findes dog ingen kendte optegnelser over ødelæggelserne omfang og antallet af omkomne beboere. Ikke engang årstallet er kendt med sikkerhed. En stormflod i 1532 har været diskuteret, men der er nu bred enighed om 1558 som den mest sandsynlige.
Den kendte fortælling om srormfloden, der er blevet foralt generation efter generation, vil vide, at alle på øen druknede, og alle husene jævnet med jorden. Men 7 mænd havde forladt øen for at bjærge hø i Ribe enge på de stykker, der kaldes Mandø Hølade. De reddede livet, men deres familier omkom. Alle 7 giftede sig nu hver med en pige fra Ho, vendte tilbage til Mandø og tog fat på at opbygge, hvad stormfloden havde ødelagt.
Øen var gennemskåret af en rende, og Mandø bestod derfor af to øer, hvilket meget sandsynligt også var stormflodens værk i 1558.
Bebyggelsen på den mindste og nordligste ø, Gammel Mandø, blev opgivet og i stedert byggede man på de sydlige ø, ofte kaldet Ny Mandø.

1634
1634 er året for "Den anden store Manddrukning", hvor omkring 12.000 omkom i en stormflods vandmasser.Mandø blev oversvømmet, men uden større ødelæggelser og tab af menneskeliv. Det gik derimod hårdt ud over øerne længere mod syd. Stormfloden i 1634 har sikkert kunne minde om stormfloden i 1953, hvor vandet på Mandø nåede langt op på diget i næsten vindstille og havblik. I Holland gennembrød bølgerne digerne og satte store dele af landet under vand. Mere end 2000 mistede livet.

1639
Måske under indtryk af stormfloden i 1634 fik " beboerne nemlig 1639 lov at flytte deres meget forfaldne og delvist tilsandede kirke og opføre den nu stående bygning."
Der hersker nogen uklarhed og uvidenhed om kirken efter 1558. Kirken på Gammel Mandø led stor skade men er blevet genopbygget eller repareret, så den kunne bruges som kirkerum.
Se kortet fra 1643, hvor Johannes Mejer har tegnet den nye kirke mod syd, men også den oprindelige kirke på Gammel Mandø.
Se her en detaljeret gennemgang af kirkens historie. hvor der også fortælles om øens fattigdom og den hjælp Mandø kirke gentagne gange modtog fra kirker på fatlandet.

En præst ved navn Svend synes at kunne henføres til midten af 1500’rne og at være den tidligst kendte på Mandø.
Et sagn herom fortaller: Svend skal efter ødelæggelsen 1558 (1532?) have genopført kirken 1570 og prædiket for syv overlevende familier, fra hvilke de senere Mandøboere nedstammede. Han kom undertiden over fra fastlandet, hvorfor man sagde om nogen, der skulle vade: »Han skal have hr. Svends støvler på«.

1695
Mandø opmåles og kort tegnes af søkortdirektør Jens Sørensen
læs mere


1741
Mandøboerne køber øen af kronen på en auktion i Ribe for 864 rigsdaker. Otte mænd fra Mandø var i Ribe som repræsenterede øens beboere. De er alle nævnt i det pantebrev, der blev udstedt. , kun Hans Simonsen, der nok har været deres talsmand, er nævnt i selve skødet.
Se Mandø-Posten nr 113 og 114, 1990, hvor Musse Beck har skrevet om disse mænds liv og færden.
1776
Første skolehus på Mandø opføres. læs mere

1819
Præsten overtager skoleundervisningen. læs mere

1854
fra brev i denne anledning ved vi Nyt skolehus opføres efter det første nedbrændte 1853. læs mere

1874
Kongelig gående post til Vedsted. læs herom

1884
Skolehuset udvides. læs mere

1887
Bydiget, det nuværende gamle dige, bliver opført.

1887
Mejeri opføres. se her

1887
Telefonkabel til Mandø.

1899
Nye skolebygninger opføres. se her

1911
Redningsbåden fra Sønderho i aktion på Mandø. se her

1912
Redningsstationen opføres se her

1919
20. april redder redningsbåden tre fiskere. Redningsbådens eneste egentlige redningsaktion. se her

1922
Den gående post til Vedsted bliver kørende med heste. læs her

1928
Der bygges en færdselsdæmning mellem Gammel Mandø og Ny Mandø ned en højde på 2m 40 cm over daglig vande.

1932
Et stykke vej på knap to kilometer ud i havet fra fastlandet blev anlagt i 1932 nord for den eksisterende ebbevej. Den blev anlagt med faskiner, grus og paksten og blev omtalt som "Gruset". Den var smal med tre vigepladser, men forbedrede væsentligt kørselen mellem Mandø og fastlandet.

1933
12.oktober 1933 stiftende generalforsamling i Mandø-Samfundet, nu Mandøforeningen. Se MP1. 1934.

1937
Den første postbil. læs her

1945
14. april bliver Mandø besat af tyskerne, der opretter en radiostation. De indlogeres i forsamlingshuset, men spiser to og to hos mandøfamilier.

1952
Mandø Elværk starter op. Det leverer søens strøm frem til slutningen af 1971. Læs her om elværket.

1954
Redningsbåden undsætter motorbåd med maskinstop mellem Mandø og fastlandet. se her

1958
Der bygges nyt mejeri. Det gamle nedbrydes og genopføres på Hjerl Hede, hvor det i dag virker som levende museum. se her

1961
Redningsstationen nedlagt

1970
Mandø kommune optages i Ribe kommune.

1970
Mejeriet lukkes. se mere her

2007
Ribe kommune, som Mandø har vært en del af siden 1970, indgår i Esbjerg kommune.

2010
Redningsstationen overdrages til Mandøhuset af Mandø Erhvervsfond.
ccccc